EGEBJERGNETTET

På generalforsamlingen den 26. marts blev den foreløbige forening nedlagt og erstattet af en ny interesseforening. Hjemmesiden vil snarest blive ajourført. 
Vil du være medlem, klik her.
 

Startsiden
Foreningen
Besparelser
Egebjergbladet
Presseklip
Sponsorer
BallerupNettet
Projektforløb
Udbydere
Regulering/foreninger
Egebjergsider
Søgning
Kontakt: post@egebjergnettet.dk

 

 

 

 

 

Referat fra bestyrelsesmøde i den foreløbige Antenne- og Bredbåndsforening EGEBJERGNETTET

Afholdt mandag den 22. marts  2006 hos Henrik Jensen, Pæremosevej  26

 

Uffe Harksen og Jørgen Jørgensen var fraværende med anmeldt forfald.

 

Betalende medlemmer og sponsorer

 

Kassereren oplyste, at antallet af betalende medlemmer nu er 93. Det er en tilgang på 5 siden sidste bestyrelsesmøde for fjorten dage siden.

 

Generalforsamlingen

 

Bent havde lavet et nyt regneark, hvori NESA’s tilbud - efter reduktionen sidst sommer til 179 kr. pr. måned - kan sammenlignes med et af os selv ejet fibernet. Økonomisk ligger de samlede priser hos NESA og deres tjenesteudbydere – p.t. 3 – fortsat højest, men forskellen ligger blot på omkring 10%.

 

Vi drøftede de forskellige tjenesteudbyderes tilbud, herunder især på TV-området, herunder antal kanaler, hvilke kanaler, pakkesammensætningen etc samt den forestående digitalisering af det danske sendenet, HDTV, IPTV , og VoD. Vi søger at holde os ajour med udviklingen.

 

Vi drøftede også de foreliggende muligheder med hensyn til finansiering af selve fibernettet, éngangsbetaling hhv en månedlig betaling, evt. med et mindre indskud og en kortere årrække. Hvis supplerer tilbud baseret på éngangsbetaling med tilbudddet fra KroneKapital, vil de to former set med brugernes øjne være stort set ens.

 

Bent vil kontakte Lars Bo med hensyn til om han vil være villig til at være dirigent på generalforsamlingen. Alternative kandidater kunne være Jens Gade eller Jan Tegner (uprioriteret orden).

 

Vi drøftede punkterne på generalforsamling, herunder elementerne i formandens beretning. Vedrørende valg ønsker Øivind at træde ud af bestyrelsen, men vil gerne fortsætte som suppleant. Han erstatter derfor Henrik som én af de to bestyrelsesmedlemmer, der er på valg og opstiller i stedet som suppleant.

 

Vi drøftede de enkelte punkter på listen over krav og ønsker, jf. aftalen med Ole Jørgensen på sidste bestyrelsesmøde.

 

Henrik retter listen og sender det ud til bestyrelsen snarest muligt.

 

Det videre arbejde

 

De kommende bestyrelsesmøder afholdes således:

27. marts 2006 kl. 1900 i Fælleshuset, Agernhaven 8, forud for 

                          generalforsamlingen.

10. april 2006 kl. 2000 hos Bent Kristensen, Kastebjergvej 20.

24. april 2006 kl. 2000 hos Jørgen Jørgensen, Kastebjergvej 18

 

Ref. v/Henrik 

 

 

                       

 

                     

Vi får enkelte mails retur, bl.a. med adressaten ubekendt. Hører du til dem, der ikke har fået mails i de seneste uger, så send os din korrekte (nye) mailadresse (med fulde navn og postadresse, så vi kan prøve at undgå dobbeltoptagelse i listerne eller andre fejl).